Alle danske virksomheder opererer på strategiske niveauer. Nogle dog mere bevidst end andre. I dag er de fleste markeder – hvad end inden for produkter, services eller viden – hele tiden i udvikling, hvorfor der stilles store krav til fleksible og hurtigt omstillingsparate virksomheder. Man taler om agile virksomheder, som inden for en kort tidsfrist kan tilpasse sig de markedskræfter, som dikterer hvordan organisationen må følge med den foranderlige omverden.
Virksomheder kan dog ikke omstille sig ekstern uden at implementere strategier internt, så virksomhedens handlen og ageren stemmer overens med det output, der er forventet.
En kurs er et fælles pejlemærke
En strategisk kurs er den vej, der skal føre til ændring i jeres normsæt, mission, værdier etc. Kort fortalt er det en ny kurs for det sted, I vil nå i fremtiden. Fremtiden er dog et vidt begreb, da tidshorisonten kan være kort- såvel som langsigtet. Derfor opererer man på flere strategiske niveauer – lige fra de daglige rutiner på det operationelle plan til visionsbetingede strategiske tiltag.
Som virksomhed er det essentielt, man har en kurs at følge. Alt organisationsteori peger på, at virksomheder skal have en mission og vision for at give de ansatte et formål i deres arbejde, så det giver mening for de enkelte personer. Anvender man udelukkende flotte ord til at definere, risikerer man, at ansatte ikke forstår meningen. Derfor giver det mening at anvende story-telling i sine strategier. Fortæl hvorfor det er essentielt at der bliver sparet x antal kroner på en produktionslinje, fortæl hvorfor det er essentielt, den ansatte husker at notere alt tid brugt på projekter eller fortæl, hvorfor det giver mening at arbejde i lige netop den her virksomhed.
Udarbejd en udviklingsproces
Det lyder umiddelbart let at ændre strategi eller justere kursen, men der er mange faldgruber. Dels kan der være modstand mod forandring, dels kan der være lovmæssige aspekter eller teknologiske barrierer at tage højde for, når man arbejder med strategiudvikling i organisationen.
Sørg derfor for grundig analyse af jeres nuværende position, find de områder, der skal optimeres – f.eks. værdikæde, uddannelse af ansatte etc. – og sørg for at inddrage alle i de strategiplaner, der nedskrives. Følg løbende op og sørg for overensstemmelse mellem ledere og ansatte, så der er opbakning og involvering fra alle.