Måske har du lige startet virksomhed og har fået nogle lokaler, som du skal til at indrette. Det vigtigste møbel i disse lokaler er selvfølgelig det bord, hvor du og eventuelt dine medarbejdere skal arbejde ved. Med hævesænkeborde får du og dine medarbejdere en mere ergonomisk arbejdsdag.
Afvekslende arbejdsstillinger
Når man tænker over det, så bruger rigtig mange mennesker utrolig mange timer foran en skræm. Særligt hvis man har et arbejde, der indebærer, at man sidder på kontor 8 timer om dagen. I år 2019 er der 218 arbejdsdage, når fridage, helligdage og ferie er fratrukket. Det er 1.744 timer, man sidder foran en skærm, hvis man sidder på kontor. Og ja, så er der selvfølgelig de ture, man har hen til kaffemaskinen, og møder, der skal afvikles. Men det er stadig rigtig mange timer. Fordelen ved at have et hævesænkebord er derfor, at man kan afveksle mellem arbejdsstillinger flere gange om dagen. Og man kan sørge for, at bordet passer i højden til lige netop én selv.
Mindre risiko for skader
Ved at afveksle mellem arbejdsstillinger og at tilpasse bordet i den rigtige højde, mindsker man risikoen for at få skader i ryg, nakke, lænd, skuldre og ben. Der er desværre rigtig mange mennesker i dag, der døjer med sådanne smerter. Også fordi vi lever i en meget digital tid, hvor vi i vores fritid bruger meget tid foran en skærm. Det er derfor en rigtig god mulighed, at man på arbejdet kan forbygge eventuelle skader.
Øget koncentrationsevne
Derudover hjælper de afvekslende arbejdsstillinger også på ens koncentrationsevne. Ved de afvekslende arbejdsstillinger får man sat gang i blodcirkulationen, og hjernen får derfor ny energi. Vi kender godt, hvordan man efter længere tid i samme stilling kan døse hen og miste koncentrationen. Øget koncentrationsevne er derfor endnu en god grund til at vælge et hævesænkebord.